Edit Template
Om Mig

Her forener jeg min passion for det spirende liv med en teknisk præcision, der gør dine havedrømme til virkelighed. Jeg tror på, at en god have ikke blot skal være smuk at se på – den skal mærkes og bruges som hjemmets vigtigste frirum, hvor hverdagens tempo falder til ro, og nye minder slår rødder.

Designfilosofi og æstetik

Et godt havedesign handler om at skabe en ramme for det liv, der leves – både ude og inde. Din have skal føles tryg, fungere i hverdagen og være en naturlig forlængelse af dit hjem.


Min stil og formsprog:
Min stil er moderne og struktureret kombineret med det bløde og organiske. Jeg designer med afsæt i husets arkitektur og kiglinjer og former haven med geometriske strukturer og stærke, dynamiske kurver. Hver eneste linje, er et bevidst valg, hvor jeg arbejder aktivt med at formgive det negative rum (stierne, græsplænen og åbningerne), så der opstår en naturlig balance, retning og arkitektonisk ro, når du bevæger dig rundt i haven.

Tæt beplantning og liv hele året:
I mine beplantningsdesigns lader jeg altid planterne gøre arbejdet. Ved at vælge gennemtænkte staudekombinationer og tætte bunddækkeplanter skaber vi et blødt, grønt tæppe, der naturligt lukker af for ukrudt, holder på fugten i jorden og minimerer vedligeholdelsen. Det giver et smukt, organisk og harmonisk udtryk.

I etableringsfasen kan et tyndt lag kompost eller dækbark bruges til at beskytte jorden mod ukrudtsfrø. Jeg benytter ikke skærver eller småsten inde i selve bedene, da det skaber et hårdt og koldt udtryk – disse belægninger kommer til gengæld smukt til deres ret på stier, pladser og opholdssteder.

Jeg arbejder med rige, maleriske farvepaletter afpasset efter dine ønsker og sammensætter planter, så haven har visuel interesse året rundt – fra sommerens blomstring til vinterens stedsegrønne strukturer og tørrede græsser. Jeg vælger konsekvent planter, der passer til stedets jordbund og lysforhold, hvilket øger succesraten og minimerer behovet for vanding efter etableringsfasen.


Det fokuserer jeg på i dit design:

  • Dine behov i centrum: Hvad enten du drømmer om køkkenhave, legeområder eller et sted til fordybelse, tager designet udgangspunkt i dig.
  • Forbindelsen mellem ude og inde: Jeg prioriterer overgangen fra huset til haven, så du får glæde af din have hele året – også når du kigger ud ad vinduet
  • Balance og omtanke: Haven er et frirum, vi deler med fugle, padder, insekter og havens mikroliv. I mine designs inkorporerer jeg blomster, træer og buske, der styrker biodiversiteten, og prioriterer altid naturlige plejemidler samt langtidsholdbare og lokale materialer.

For mig er havedesign en fælles proces – Min vigtigste opgave er at lytte til dine drømme og forme et design, der passer præcis til dit liv og dit hjem.

Faglighed og passion

Min rådgivning hviler på en særlig kombination. Jeg er uddannet Civilingeniør i Design og Innovation, hvilket betyder, at jeg ser din have med både hjerte og struktur. For mig er havedesign nemlig en proces, hvor kreativitet møder præcision.

  • Fra vision til virkelighed: Min baggrund er din garanti for, at de smukke 3D-visualiseringer og plantegninger ikke bare er flotte at se på, men også er teknisk gennemarbejdede og kan realiseres i din have.
  • Innovation og funktion: Jeg er trænet i at se muligheder og finde innovative løsninger på komplekse rum. Jeg tænker i flow, materialernes holdbarhed og hvordan vi får det maksimale ud af din grund.
  • Mere end 10 års erfaring med jord under neglene: Den ingeniørmæssige præcision bliver vækket til live af mine mere end 10 år som passioneret haveentusiast. Jeg ved, hvad der trives i den danske jord, og hvordan vi skaber en have, der er smuk året rundt – også når vinteren dæmper farverne.
Mig privat

Privat bor jeg i et renoveret typehus fra 1974 med min mand og vores to døtre. Vores have på godt 1000 m² er vores vigtigste fællesrum – et sted til leg, ro og fællesskab.

I vores egen have har vi prioriteret:

  • Plads til leg: Med alt fra trampolin til en rummelig græsplæne er haven børnenes foretrukne legeplads.
  • Spiselige glæder: Vi har fyldt haven med frugttræer, bærbuske, køkkenhave og et drivhus, så vi kan småspise direkte fra busken hele sommeren.
  • Livets fester: Terrassen er designet til både hverdagsstunder og store fødselsdage under åben himmel.

Min private have er der, hvor min faglige passion får lov at slå rødder og udvikle sig.

Har du fået lyst til at se dine havedrømme spire?

Har du fået lyst til at se dine havedrømme spire, eller har du brug for uddybende svar?
Kontakt mig på mail info@MLdesigns.dk eller via formularen herunder. Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Beskriv gerne havedrømme, udfordringer, anlægsbudget og hvornår du bedst træffes på telefon.
Marie-Louise Havedesign
2950 Vedbæk, Nordsjælland
info@MLdesigns.dk
+45 6131 2515
CVR-nr.: 46857380