Edit Template
BEDDESIGN & PLANTELISTE
Når havens faste rammer og arkitektoniske linjer er på plads, er det beplantningen, der giver haven sjæl, farve og liv. Med et individuelt beddesign skaber vi et frodigt uderum, der passer præcist til din grund, husets kiglinjer og din hverdag.
 
Tæt beplantning
I mine beplantningsdesigns lader jeg altid planterne gøre arbejdet. Ved at sammensætte gennemtænkte staudekombinationer og tætte bunddækkeplanter skaber vi et blødt, grønt tæppe, der naturligt lukker af for ukrudt, holder på fugten i jorden og minimerer vedligeholdelsen. Det giver et organisk og harmonisk udtryk.
 
I etableringsfasen kan et tyndt lag kompost eller dækbark anvendes til at beskytte jorden mod ukrudtsfrø. Jeg benytter ikke skærver eller småsten inde i selve bedene, da det skaber et hårdt og koldt udtryk – disse belægninger kommer til gengæld smukt til deres ret på stier og opholdssteder.
 
Maleriske farver og liv hele året
I fællesskab finder vi frem til den farvepalet og stemning, der skal kendetegne dine bede – fra afdæmpede tone-i-tone-harmonier til maleriske, kontrastrige sammensætninger. Stemningen vækkes til live gennem et miks af stauder, blomsterløg, buske, træer og prydgræsser, der passer til stedets jordbund og lysforhold. Målet er et robust og sprudlende bed i varierende højder, der har visuel interesse gennem alle fire sæsoner – fra forårets tidligste blomstrende løg, sommerens farvehav, efterårets nuancer til vinterens stedsegrønne strukturer og tørrede græsser.

Kan bestilles som en selvstændig opgave til eksisterende bede eller som et tilvalg til en komplet haveplan.

Pris fra: 850 kr. pr. bed

Skal jeg visualisere din havedrøm?

Er du blevet inspireret til at starte din haverejse, eller har du spørgsmål til processen?
Kontakt mig på mail info@MLdesigns.dk eller via formularen herunder.

Beskriv gerne havedrømme, udfordringer, anlægsbudget og hvornår du bedst træffes på telefon.
Marie-Louise Havedesign
2950 Vedbæk, Nordsjælland
info@MLdesigns.dk
+45 6131 2515
CVR-nr.: 46857380